Når vi tilrettelægger det pædagogiske arbejde med børnene, har vi fokus på fællesskaber hvor børnene kan lege, være nysgerrige, lære sociale kompetencer og i det hele taget trives og udvikle sig. Vi har tidspunkter hvor børnene hører til i et fællesskab, og tidspunkter hvor børnene selv danner fællesskaber, støttet af de voksne (fri leg og beskæftigelse). Alle børn hører til i to grupper, en spisegruppe og en fordybelsesgruppe:

Spisegrupper:

Alle børn hører til en spisegruppe, med andre børn i forskellige aldre. De er i denne gruppe fra de starter i børnehaven, og til de stopper for at gå i skole. Der hører faste voksne til gruppen, og en pædagog vil være barnets/familiens kontaktpædagog. Børn har glæde af et fællesskab sammen med børn der er yngre og ældre. Her kan de yde omsorg og lære at være en god kammerat overfor alle, og de har ældre børn at se op til og blive inspirerede af. De faste voksne kender børnene godt, og har den primære kontakt til familien, som omhandler barnets udvikling og trivsel.

Børnene deltager i hverdagens rutiner og opgaver, så som borddækning og oprydning. De klarer selv at øse mad op, og hjælper hinanden med at nå fadet, imens vi taler sammen ved bordet.

I spisegrupperne lærer børnene blandt andet sociale kompetencer, bordskik, og at hjælpe til.

Fordybelsesgrupper:

Alle børn hører til en fordybelsesgruppe, med jævnaldrende børn og voksne der er faste for en periode. Det vil sige, at de voksne har en gruppe i nogle måneder, og så skifter gruppen voksne. Fordybelsesgrupperne er sammen før frokost, mindst 3 dage om ugen. I fordybelsesgruppen arbejder de med planlagte pædagogiske aktiviteter, som relaterer sig til børnegruppens udviklingstrin og interesser. Det kan være en kreativ proces, en undersøgende proces eller noget tredje. Der vil være et overordnet tema for perioden, oftest et tema fra de pædagogiske læreplaner, for eksempel krop og bevægelse eller sprog.

Fordybelsesgrupperne skriver på tavlen ved indgangsdøren, hvad deres planer er, og hvad temaet er.

I fordybelsesgrupperne lærer børnene forskellige ting sammen med jævnaldrende: sociale kompetencer, at danne venskaber og løse konflikter med mere. Der er fokus på, at børnene udvikler sig og trives, samt at de bliver klar til at gå i skole. Ting som selvhjulpenhed, at være en god kammerat, at være nysgerrig og undersøgende, at kunne være i fællesskaber, er vigtige for at trives i børnehave og skole. Da børnene er jævnaldrende, er der mulighed for at målrette den pædagogiske aktivitet til det udviklingstrin, børnene er på, og vi kan støtte børnegruppen i at udvikle mere specifikke færdigheder som er relevante for deres alder. For eksempel at klare at løse konflikter, at rime, eller at fortælle noget i en rundkreds.

Fri leg og spontane fællesskaber:

Resten af tiden er der fri leg og aktivitet. Både børn voksne tager initiativer til aktiviteter, og der opstår spontane fællesskaber. Vi ser venskaber imellem børn, og vi er bevidste omkring at udvide børnenes venskabskreds. Børn lærer rigtig meget i den frie spontane leg og aktivitet. De forhandler og løser udfordringer, de danner relationer og prøver nye ting. Børnene finder ud af hvad de kan og hvad de gerne vil lære, og de udlever deres foretrukne aktiviteter, hvad enten det er vild leg i køleren eller at sidde og nørde med perler eller puslespil.