Vi oplever med mellemrum børn der bider og forældre der undre sig, bliver kede af det, vrede eller frustrerede. Så derfor har vi brug for, at fortælle noget om hvad det er vi oplever, og hvorfor nogle børn pludselig bider eller bliver bidt.

De mindste vuggestuebørn (til ca. 1½år)

Inde hos de mindste undersøger børnene alting med fingrene og med munden. Der sker indimellem det, at de putter deres fingre ind i munden på hinanden og modparten kan bide sammen pr. refleks. Andre gange er det nærmest et love-bite (altså af kærlighed), at et barn kan blive overrumplet af følelser og bide fordi en situation kan være super hyggelig. En 3. situation kan være i frustration af en eller anden årsag. Barnet kan blive frustreret over ikke at blive forstået, over ikke at forstå eller over at der f.eks. foregår for meget omkring det.

Fra ca. 1½år.

Man kan stort set samle årsagerne til at børn bider i 3 hovedoverskrifter, og det er faktisk i tråd med ovennævnte. Impulsbid, kærlighedsbid og frustrationsbid. Det kan dog være individuelt, hvad der udløser det. Hos os ser vi mest, impulsbid og kærlighedsbid hos de mindste og frustrationsbid hos de større. For der kommer flere og flere udfordringer, som kan frustrere, i takt med at barnet skal kunne overskue og lære flere og flere ting. Men børn reagerer også meget forskelligt på frustration. Nogle børn skriger og græder, nogle skubber og slår, nogle hiver i hår og river, nogle vender det indad og nogle bider som sagt fra sig. Alle reaktioner er helt naturlige.

Typiske eksempler kan være:

Når de kommer til at overskride hinandens grænser. (Altså de grænser som de hver især øver sig på at sætte for sig selv og finde hos de andre mange gange hver dag.)

At de sprogligt ikke kan (nå at) sige til og fra. Sproget er stadigt meget nyt og bidet er en hurtig impuls reaktion.

Det kan være blevet en "dårlig vane", forstået på den måde, at hjernen har det med at falde i det samme spor som sidst. Altså handler barnet på samme måde, når situationen ligner noget, det har prøvet før og barnet gør det ikke med vilje. Det ser vi også med andre reaktions- eller handlemønstre, og det kræver så noget støtte fra de voksne at få dem på et andet spor.

Det kan også være et meget effektivt middel til at få det legetøj man har udset sig.

Hvordan vi voksne handler:
Hos os i vuggestuen, prøver vi at komme det på forkant, ved blandt andet at dele os i mindre grupper, så der for børnene er færre de skal forholde sig til, og for bedre at kunne fordybe sig, lege og øver sig i sociale spilleregler. Vi prøver at se på hensigten frem for selve handlingen, for derved bedre at kunne støtte og hjælpe barnet/børnene videre, og måske bedre forstå det der skete. Da det oftest er en impulshandling hjælper det ikke spor med lange skæld-ud og forklaringer og heller ikke at bede små børn om at sige undskyld.
Det hjælper heller ikke at tale med dem om det senere, da de ikke forstår sammenhængen.

Så vi reagerer, lige efter at det er sket, med "STOP", det gør ondt, og guidning alt efter barnets alder, udvikling og situation og selvfølgelig med omsorg. Omsorg til den der bliver bidt og også til den der bider.

I hverdagen prøver vi at støtte børnene i selv at sige til og fra på andre måder, bl.a. med en "stop" -hånd, eller med at flytte sig væk fysisk. Vi taler jævnligt med hinanden om hvordan vi bedst støtter det enkelte barn, ud fra de udfordringer der lige er, men da børn kun lærer sociale spilleregler af og med hinanden, kan det desværre ikke undgås at det sker. Da vi (heldigvis) har steder hvor børnene kan lege mere uforstyrret, er det desværre ikke altid vi ser hvad der sker, men der er altid omsorg og trøst.

Som forældre kan I øve jeres barn i at lytte til og respektere andres grænser, og anerkende jeres barns grænser. Vi informerer jer forældre, enten når I henter, eller med en besked på mail eller en opringning, alt efter hvor alvorligt vi skønner det er. Vi informerer også forældrene til barnet der har bidt. Vi er altid villige til at tale med jer om det, så hvis der er et behov for det, så ring gerne eller fang os, evt. inden I afhenter jeres barn.

Mvh. Vuggestuen