I Stensmosen henholder vi os til sundhedsstyrelsens vejledning:
https://www.sst.dk/da/udgivelser/2020/smitsomme-sygdomme-hos-boern-og-u…
Her kan forældre også søge information om sygdomme og om hvornår barnet må komme i institution.
Vi modtager ikke syge børn.
Et sygt barn stiller specielle krav til pasning og observation. Det er derfor vigtigt, at en voksen passer barnet hjemme, og helst en voksen der kender barnet godt, og som barnet føler sig tryg ved. Hvis forældre giver deres barn Panodil eller lignende, er barnet sygt, og skal blive hjemme.
Hvis et barn er sygt, eller der er mistanke om sygdom, har personalet pligt til at:
- kontakte forældrene med henblik på, at de snarest skal hente barnet hjem
- om fornødent holde barnet adskilt fra de andre børn, men fortsat holde barnet under opsyn.
Det syge barn skal holdes hjemme, til det er helt rask. Dels for at barnets immunforsvar igen er stærkt, og dels af hensyn til smittefare. Det anbefales at have en feberfri dag hjemme. Ved smitsom mavevirus anbefales det at holde barnet hjemme i to dage efter at symptomerne er ophørt, eller minimum til barnet har en normal afføring.
Er barnet rask eller syg?
Barnet er rask, når det er feberfrit, og almentilstanden er upåvirket. Barnet skal kunne deltage i de aktiviteter, det plejer uden at kræve særlig omsorg og pasning. Barnet skal fx kunne lege ude og tage med på udflugt.
Barnet er syg, hvis almentilstanden er påvirket, hvis det har feber, eller hvis der er specifikke tegn på sygdom.
Vi måler ikke barnets temperatur, hvis barnet ikke vil. Vi mærker om barnet er varmt og ser på almentilstanden.
Forældrenes opgaver:
En forudsætning, for at udbredelsen af smitsomme sygdomme i institutioner for børn og unge kan nedsættes er, at syge børn holdes hjemme. Dette er særlig vigtigt for småbørn, hvor hyppigheden af infektioner i forvejen er meget stor. Forældrene har her en særlig opgave.
Forældrene bør:
- holde syge børn hjemme
- respektere personalets vurdering af, om barnet er sygt/smittefarligt, når personalet
kontakter forældrene med henblik på at hente barnet hjem - orientere sig om sundhedsstyrelsens anbefalinger for, hvornår barnet må komme i institutionen
- informere institutionen om, hvad barnet fejler, overholde de generelle hygiejniske forholdsregler og være opmærksom på opslag om evt. skærpede regler i særlige situationer.
Hygiejne, der forebygger sygdom
God og hyppig håndvask er effektivt til at forbygge smitsomme sygdomme hos børn og voksne. Derfor vasker børnene hænder
- ved ankomst til Stensmosen
- før de skal spise
- når de har været på toilettet
- når de har snavsede fingre
På vores hygiejnetilsyn anbefalede sundhedsplejersken at børn og voksne vasker hænder når de ankommer og når de kommer hjem. Det er vigtigt at forældre lærer børnene om personlig hygiejne. Hygiejne er også
- At vaske hænder efter man pudser eller piller næse
- At nyse og hoste i albuen i stedet for hænderne / eller vaske hænder bagefter